jernmand.dk

Påskeferie 2009

5. april 2009

3 Prova Campeonato Regional Powerade - Cross Country

Pias MTB venner (og ~~Gabor~~ vaskedrengen). Ham i midten var rigtig vigtig, men vi fandt aldrig rigtig ud af hvorfor!

Ruteprofilen for de fire omgange

Efter en dejlig nattesøvn stod vi op og ræsede ned til vores stam-morgenmadssted og fik boller og kaffe og juice (der er altid livlig aktivitet der - det er vist dér man mødes i vores lille "by", der hedder Boa Nova), hvorefter vi skulle hjem og gøre klar til race. Vi blev hentet 9.30 af vores følgebil, og blev kørt op til startstedet for dagens race, som foregik i 1100 m højde. Vi blev modtaget af løbsledelsen, som allerede kendte vores navne og bød os velkommen. Rygtet var åbenbart løbet i forvejen om at vi skulle komme. Inden længe var jeg blevet bedste venner med formanden for Madeiras tri-klub, og havde fået telefonnummer og emailadresse til ham og en aftale om at ses når han kommer til Danmark. Flink mand, ham Victor. Han ville være stand by med hjælp til mig under racet, hvis jeg skulle mangle noget! Vi var der i så god tid, at vi kunne prøvekøre ruten et par gange inden start. I vores naivitet, og ifølge Alex (min cykelmekanikerven) var det ikke en teknisk rute, så vi havde forestillet os noget i retning med store flade stier med ren tons...Tror i at vi blev snydt...? Det skal lige siges, at ham Alex udover at køre MTB cross country, også kører downhill...så i hans øjne var det nok ikke en svær rute, men for os leverpostejsdanskere...pyha, vi fik kam til vores hår. En temmelig teknisk og kuperet rundstrækning kun med singletrack, hvor den nemmeste passage var 10 cm bred og gik faretruende tæt på et vandløb, så for den enøjede småpige var det "lette" stykke ikke spor let. Der var en hysterisk stejl nedkørsel og tilsvarende opkørsel, og med vores godt hårdtpumpede dæk gled vi afsted indtil vi fik justeret lidt på dæktrykket. Der var en del passager, som vi på forhånd vidste, at vi ville tage til fods, da vi under opvarmningen overhovedet ikke kunne køre det.

Ham til venstre er vist ikke en ven, men vist nok en der bor i skoven,
men som også gerne ville være ven med Pia

Nå hvad pokker, vi måtte jo bare til det. Starten gik, vi skulle køre 4 omgange, da vi stillede op i åben klasse, da vi havde glemt licenskortene derhjemme (det var jo meningen vi skulle på ferie!). Nå men lidt ferie var det da så, da herreeliten skulle køre 8 omg. Alle ungersvendene fór afsted som skudt ud af en kanon på første omgang...men gassen gik lidt af de ellers så rapfodede portugisere og Gabor fik hentet godt ind på dem, men blev hægtet af da kæden røg af midt i en levada passage, og da han så havde fået hentet gruppen igen, kom der to brombasser i vejen; de spærrede den hele 10 cm brede sti, så han ikke kunne passere før efter lang tid; så der tabte han et minut. Ellers kørte han hurtigste omgangstider, hvilket var flot, når manden overhovedet ikke kan køre MTB :-). Vores cykelmekanikerven blev nr. 2 i eliteklassen (kørte 11 minutter på sidste omg, og Gabor kørte 9.07 på sin sidste!!!).

Pia blev klart hurtigste pige og Gabor kom i mål :-)

Efter vi kom i mål, var der flere, der kom hen til Småpigen og sagde at det var godt klaret osv, men ikke én ænsede Gabor, som ellers havde kørt noget hurtigere end eliten. Vores liv i en nøddeskal! Men det blev værre endnu, efter målgang var der kun Cola men neeej neeej, ingen Coral! Lortestævne, totalt dehydreret, og ikke en skid at drikke! Tsk tsk tsk.

Der var stor sejrsceremoni med uddeling af medaljer (til vores familie: en guld og en sølv...) og pokal. Y-stævne! (Y betyder i vores terminologi Yndlings, og er det mest anvendte ord for tiden) Godt en af os havde en rygsæk med til alt det ekstra vi skulle have med hjem. Gribende afsked med alle de nye venner...og derefter...tja, ikke hjem til velfortjent hvile efter 1 times rød og sort træning, for når man har østtræneren med på ferie tager man ikke den nemme løsning.

Team Coral